COACHING FOR
LEDERE
Fokus på kreative med ledelsesansvar + ledere af kreative.
Formålet er at støtte dig i at balancere din egen og dit holds kreative drivkraft, trivsel og præstationer.
ER DET FOR DIG?
Du præsterer gennem andres kreativitet eller arbejder i en rolle, hvor du samarbejder med andre for at kunne udtrykke din kreativitet.
Du er nysgerrig på at udvikle dine ledelses- og kommunikationskompetencer og/eller står i en situation, som du har brug for fortrolig sparring omkring.
Du arbejder eksempelvis med film som instruktør, producer eller head of department. Eller du er ansat som kreativ leder på bureau, i spil-, design- eller arkitekturbranchen. Det kan også være, at du har lyst til at blive leder eller har din egen virksomhed.
VI TALER MEGET OM:
Vi arbejder med dig, for at du og dit hold kan levere det ekstraordinære. Gennem coachingen får du kompetencer til at styrke alles præstationer.
Vi kan arbejde med at afdække dine medarbejders motivation, hjælpe dig med at navigere i et udfordrende felt, hvor følelser er alles vigtigste redskab for at skabe et miljø, hvor alle har mod og ro til at udfolde sig.
Mange kreative åbner sig kun for ledere, som de oplever som visionære, dygtige og engagerende. Det kræver, at du kender dig selv i din lederrolle og ved, hvilke værdier du står for.
Sammen udvikler vi din personlige ledelsesstil og din strategiske klarhed. Det giver dig selvtillid, motivation og ikke mindst begejstring.
Som kreativ leder skal du balancere dine egne ambitioner med dit holds. Det kan opleves som en splittelse og en frustration, der kan føre til udbrændthed hos alle parter.
Vi fokuserer på, hvordan du passer på dig selv som menneske og som kunstner/kreativ i en udfordrende rolle, mens du samtidig tager vare på dine kolleger.
Det vil tit være din rolle at få idéer og beslutninger igennem til resten af organisationen, kunder eller finansielle partnere.
Vi opbygger dine personlige kommunikationsstrategier og lærer dig, hvordan du får andre med om bord. Du får redskaber til at tage kritik og håndtere forhandlinger på en ordentlig og ufarlig måde, der føles okay for alle parter.
LIDT MERE INFO:
Når du er i trivsel, tryg i dit lederskab, kommunikerer klart og selvsikkert og har et velfungerende hold, kan din virksomhed og dine samarbejdspartnere udvikle sig, tiltrække flere højtprofilerede medarbejdere, skabe bedre bundlinjeresultater og vildere kunst.
Vi kender kreative og ved, at vi nogen gange skal tæt på for at finde de acceleratorer og forhindringer, der er på spil for den enkelte. Det gør vi med nænsomhed og forståelse for den enkeltes sårbarhed.
Hos os vil du opleve et trygt rum med højt til loftet.
Vi har sammenlagt over 25 års erfaring som ledere og agenter i de kreative brancher og har erfaret, hvad der virker i virkeligheden.
Læs mere om os her
Vi er altid åbne for en kop kaffe, så du kan fornemme, om vi er de rigtige til at hjælpe dig videre. Coachingen foregår i udgangspunktet på vores kontor i Lille Strandstræde i Indre by sammen med enten både Emilie og Rikke eller en af os, afhængig af de emner, du vil dykke ned i.
Nogen gange har man brug for en enkelt session til at vende en udfordring, men normalt bruger vi omkring fem sessioner for at skabe en forandring. Hvis du booker et forløb på flere sessioner, er vi til rådighed med hjælp imellem møderne.
Prisen for en session er 1.200 kr + moms.
Et forløb på 5 sessioner koster 5.000 kr + moms
Læs om økonomiske støttemuligheder her
Vi har specialiseret os i kreative brancher, fordi vi oplever, at der er særlige vilkår og logikker på spil, at det kræver noget særligt at få adgang til kreatives potentialer og ekstraordinære idéer, og at det er rart, at blive mødt af mennesker, der forstår ens verden og taler det samme sprog.
Hvis du er nysgerrig på flere metoder til at udvikle dig som leder sammen med andre, så kast et blik på vores kursus “Kreative ledere + ledere af kreative"