Et sjovere familieliv med adhd + autisme

Portrætter og testimonials

Life is hard ...

Når adhd, autisme, angst, skolevægring, konflikter og mistrivsel rammer en familie, bliver vi forældre tit overvældet og lagt ned af bekymring og udmattelse.
Vi bliver også lost, for vi er helt uforberedte. Vi ved ingenting, og det her var da ikke det, vi havde bedt om, jeez! Hvor er det lykkelige familieliv, vi drømte om? 
Alt for meget kommer til at handle om at tackle problemer, tage hensyn og finde løsninger. 

"Et sjovere familieliv" handler om at bruge krisen til at maximere familiens sammenhold og glæde.

Du tror måske lige nu, det er løgn, men når man først får øje på den originalitet, kreativitet og fine følsomhed, der er en del af adhd og autisme, kan man, som jeg, komme til at elske den, lære af den og opdage en mere spændende verden. 


Og i øvrigt: I behøver ikke løse alle problemer, før I har et godt familieliv.
Om mig, Rikke Weischenfeldt

Jeg er mor til to fantastiske mennesker: Felix, 22 der har autisme, og Lola, 18 der har autisme og adhd. 

Ok, ja, vi har også været igennem hele møllen og lidt til... Det er voldsomt, når ens barn ikke har det godt, og ingen rigtig kan hjælpe. 

Men altså de børn har lært mig så meget – om mildhed og lethed som nødvendighed, om at se og blive set med kærlighed og om den virkelige virkelighed.

Undervejs er jeg blevet enormt optaget af, hvordan vi har et familieliv, der fungerer for de mennesker, vi faktisk er. 

Lad os gøre tingene på en ny måde; blidt og målrettet

Jeg har udviklet et seks-trins-program, bygget på forskning i neurodivergens, recovery, peer-arbejde mikset med mine erfaringer omkring samarbejder i kreative projekter, som coach for forældre, der selv har eller hvis børn har adhd og/eller autisme. Og selvfølgelig mit liv som mor.

Her kan du vælge, hvordan du kan lære programmet at kende
Jeg er en stor fan af grupper! At være sammen med andre i samme situation kan i sig selv være helende og give styrke og inspiration. Det kan du læse om her
Fleksibelt tilrettelagt forløb online eller i København for dig eller for jer som forældre. Læs om mulighederne her

• Oplæg og workshops

For organisationer og institutioner
Hvis familielivet kører i ring
Måske bruger du efterhånden det meste af dit overskud på at hjælpe dit barn, løse problemer og få hverdagen til at hænge nogenlunde sammen.

Du har læst, lyttet, forklaret, kæmpet og samlet redskaber op undervejs. Alligevel kan de samme situationer blive ved med at gentage sig. Noget føles fastlåst, og måske savner du også nogen, der kan se dig og din familiesituation.

På kurset får du tid og rum til at løfte blikket fra det, der larmer lige nu, og undersøge, hvilket familieliv du egentlig ønsker. Vi arbejder med dine værdier, dine reaktioner og de muligheder, du har for at sætte en retning og skabe bevægelse.
Dit forældreskab
Vi arbejder med modet til at se det familieliv, du faktisk har, og holde af det uden først at kræve, at det bliver anderledes.

Vi elsker vores børn helt vildt, og netop derfor kan familielivet ramme vores mest sårbare steder. Vi kan blive bekymrede, udmattede, vrede, bange eller føle os helt forkerte. Imens skal vi holde sammen på det hele. Og “det hele” er tit mere, end vi havde forestillet os.

Dit særlige ansvar som forælder kommer med ekstra handlemuligheder. Det er en styrke, vi kan bruge på en fed måde: tænke ud af boksen, vende tingene på hovedet og udvide mulighedsrummet.

Vi undersøger dine reaktioner, forestillinger og erfaringer og øver os i at se virkeligheden lidt mere, som den er: dig selv, dine børn, alt det besværlige og alt det fantastiske.

Måske handler noget af din udvikling om at turde holde hjertet åbent midt i det svære. Jeg ønsker for jer, at du kan være mere okay med dig selv, mere nysgerrig på dit barn og slippe nogle af de forventninger, I allesammen bliver klemt af. Det er et stærkt fundament at bygge løsninger og nye kompetencer på – når fundament betyder familie, og når det skal holde til virkeligheden.

Dit familieliv
Når en familie har været igennem mistrivsel, skolevægring, udredninger, systemkampe eller langvarige konflikter, kan problemerne komme til at fylde hele fortællingen.

Men jeres familie er også alt det andet.

Humoren, intensiteten, kreativiteten, særinteresserne, følsomheden, retfærdighedssansen, fortroligheden og jeres særlige måder at være sammen på.

Mine børn er de sjoveste og dejligste mennesker, jeg nogensinde har mødt. De er det, fordi de er lige præcis de mennesker, de er — med deres autisme, adhd og alt det andet, der gør dem til Felix og Lola.

Jeg tror på, at alle familier rummer noget særligt. Når vi får øje på det og skaber bedre betingelser for, at det kan folde sig ud, bliver familielivet både lettere, rigere og sjovere.

Familielivet bliver selvfølgelig ved med at rumme bøvl og dårlige dage. Målet er, at I bliver bedre til at være på samme hold og får mere plads til alt det, I holder af ved hinanden.
Vejen til virkeligheden – forløbets indhold
"Et sjovere familieliv" følger den samme udviklingsproces, uanset om du deltager i en gruppe, individuelt eller sammen med en medforælder.
Vi begynder med den familie, du gerne vil være en del af. Derfra undersøger vi det, der sker i dig og mellem jer, får øje på jeres ressourcer og handlemuligheder og omsætter nye indsigter til handlinger og eksperimenter i hverdagen.

1. Hvordan vil I gerne have det sammen?
Vi begynder med retningen. Hvad vil du gerne skabe mere af i familien? Hvad skal kunne mærkes mellem jer, også mens livet er besværligt? Vi arbejder med værdier, ønsker og det familieliv, du gerne vil være med til at skabe.

2. Hvad sker der i mig?
Vi ser på følelser, triggere og automatiske reaktioner. Hvad bliver ramt i mig, når noget går galt? Hvilke historier fortæller jeg mig selv, og hvordan kan jeg få lidt flere handlemuligheder, før jeg reagerer?

3. Hvad foregår der mon hos dig?
Vi undersøger vores første forklaringer om andre mennesker. Hvad ved jeg faktisk, og hvad gætter jeg på? Hvad kunne give mening fra deres sted? Vi undersøger, om flere perspektiver kan give nye handlemuligheder. 

4. Hvad sker der imellem os?
Vi ser på relationen og de mønstre, vi skaber sammen. Hvordan påvirker vi hinanden? Hvad sker der, når jeg reagerer på dig, og du reagerer på mig? Vi arbejder med kommunikation, grænser, reparation. 

5. Hvad kan vi prøve i virkeligheden?
Vi tager fat i konkrete udfordringer fra hverdagen og leder efter løsninger, der passer til lige netop jer, og til det familieliv, I gerne vil have. Du får ikke udleveret en standardskabelon til det rigtige familieliv. Du får viden, øvelser, nye perspektiver og hjælp til at finde dine egne svar. 

6. Hvordan vil vi have problemer sammen?
Til sidst samler vi forløbet. Målet er ikke nødvendigvis, at problemerne forsvinder. Målet er, at de fylder anderledes: mindre som skyld, kamp og forkerthed mellem familiemedlemmerne og mere som noget, man kan undersøge og håndtere sammen. Vi ser på, hvad du vil tage med videre, og hvordan du kan finde tilbage, også når det går skævt.
 

Målgruppe
Forældre til børn med adhd og/eller autisme.

Dit barn behøver ikke have en diagnose, og du kan deltage, uanset om dit barn er lille, teenager eller voksen
ami-logo (3)
● Et sjovere familieliv med adhd + asf ● ● Et sjovere familieliv med adhd + asf ● ● Et sjovere familieliv med adhd + asf ●

KONTAKT

RIKKE WEISCHENFELDT

SALUT@MONAMI.DK
Skriv gerne "Kursus", "1:1" eller "Samtale" i emnefeltet

TLF 26160023
Du er velkommen til at sende en SMS eller ringe man-fre kl. 10 – 12 

FØLG MED

ami-logo (15)
ami-logo (20)
ami-logo (21)
6
View